Nyheder

Vi er ikke gearet til at hjælpe børn godt nok, hvis vi bliver ramt af en katastrofe

Børns behov fylder alt for lidt i Danmarks samlede kriseberedskaber, viser ny kortlægning. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi gøre mere for at hjælpe børn – både før, under og efter en krise eller katastrofe. Derfor præsenterer Red Barnet en række anbefalinger til at styrke fokus på børns behov i Danmarks samlede kriseberedskab.
 

Hvad gør vi, hvis strømmen ryger, nettet bryder sammen, og der ikke er vand i vandhanen som følge af en naturkatastrofe eller hybridangreb? Hvordan håndterer vi et terrorangreb eller et skoleskyderi? Og hvordan sikrer vi, at de over en million danske børn, der færdes i skoler, fritidstilbud, daginstitutioner og bag hjemmets fire vægge, får den hjælp, kommunikation og støtte, som de har brug for?  

Som det er nu, har vi ikke et setup, der gør, at vi kan hjælpe børn godt nok, hverken før, under og efter en krise eller katastrofe. Det er den overordnede konklusion i en ny kortlægning fra Red Barnet, som er lavet med støtte fra Østifterne. Her har organisationen set på, hvilken rolle børn spiller i det samlede danske kriseberedskab. 

- Overordnet er børn ikke systematisk tænkt ind i de generelle beredskabsplaner, og der er ikke specifikke procedurer eller overordnede principper for, hvordan man generelt håndterer børns behov i krisesituationer. Det kan få store konsekvenser, hvis vi skulle stå i den ulykkelige situation, at Danmark bliver ramt af en større krise”, fortæller psykolog i Red Barnet Pernille Spitz, der står bag kortlægningen.

Og der er god grund til at styrke indsatsen for at sikre børns behov og perspektiv i det samlede beredskab. For kriser og katastrofer kan i værste fald medføre voldsomme og langvarige posttraumatiske reaktioner hos børn, der både kan påvirke deres trivsel, udvikling, søvnbesvær og koncentrationsbesvær, og hvis børn ikke får tilstrækkelig støtte til at komme sig oven på en krise, kan eftervirkningerne vare lagt ind i voksenlivet. 

– Vi har for eksempel set, hvordan terrorangrebet i Utøya har haft langsigtede konsekvenser for de børn og unge, der var vidne til angrebet. To år efter oplevede mange unge stadig fysiske symptomer som svær hovedpine og smerter i kroppen, og godt og vel halvdelen af de unge havde stadig søvnproblemer 8,5 år efter angrebet. Det er et skrækeksempel på, hvordan en voldsom og brutal handling, der udfoldede sig over få timer, hjemsøger børnene mange år efter. Derfor er det så vigtigt, at vi har det bedste setup, så vi kan hjælpe børnene bedst muligt – både før, under og efter en krise, siger Pernille Spitz. 

Og der er god grund til at gøre noget nu. For under en måned siden præsenterede ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, det mest alvorlige og dystre trussels- og risikobillede i 80 år. Ikke siden anden verdenskrig har der været så mange trusler mod Danmark. 

– Det er ikke nok at tale om børn – vi skal tale med dem. Når kriser truer, så er der brug for voksne, der tør forklare det svære. Vi voksne skal give plads til spørgsmål og skabe tro på, at vi kan og vil passe på fremtiden. Den slags kommunikation bygger både tryghed og tillid. Red Barnet er med deres anbefalinger med til at sætte et vigtigt fokus på, hvordan vi bedst muligt inddrager børn i kriseberedskab, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen.

Også hos Østifterne, der har støttet undersøgelsen, er man glade for, at der nu er kastet lys over, hvordan det står til med børnene i landets kriseberedskaber.  

– Det er afgørende, at vi nu har et godt grundlag for at gøre alt, hvad vi kan som samfund for, at alle børn kan føle sig trygge og udvikle sig bedst muligt. Børn skal opleve, at vi som samfund lytter til dem og tager dem alvorligt. Det betyder også, at vi skal indtænke dem i forhold til de trusler, som Danmark står over for. Vi skal hjælpe dem med at forstå denne nye verden, så de kan handle, og så de kan få hjælp, hvis vi bliver ramt af en krise eller en katastrofe, siger Laura Thatt, projektchef i Østifterne.  

Sammen med kortlægningen præsenterer Red Barnet en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke kriseberedskabet i Danmark og sikre, at børn systematisk er tænkt ind i alle dele af beredskabet.

Red Barnet anbefaler blandt andet:

  • at der udvikles alderssvarende kommunikation om kriser og beredskab til børn sammen med kommunikation rettet mod forældrene, så de bliver styrket i at skabe tryghed for sig selv og deres børn.
  • at der tilvejebringes mere viden om børns oplevelser af kriser og det aktuelle trusselsbillede i Danmark.
  • at der tilvejebringes mere viden om anbringelsessteders kriseberedskab.
  • at der udvikles principper og eksempler på god praksis for, hvordan beredskabsplaner kan imødekomme børns rettigheder og behov.
  • at der fast er børnefaglig ekspertise til stede i centrale krisekoordinerende organer.
  • at der skabes en struktur, som sikrer, at myndigheder og civilsamfund samarbejder om at skabe et sikkerhedsnet under børn i udsatte positioner.
  • at der sikres systematisk opsøgende støtte til børn og familier efter voldsomme krise- og katastrofehændelser.
  • at flere – både børn og voksne – lærer psykisk førstehjælp.
  • at styrke opmærksomheden på det, som børn møder online.