Børnefattigdom og afsavn

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Vi bekæmper børnefattigdoM

Forestil dig, at dit barn ikke kan gå til idræt eller tage i biografen med de andre fra klassen. At du ikke kan invitere dit barns klasse hjem til fødselsdag. Eller at I ikke har nogle sommerminder, som dit barn kan fortælle om i skolen efter ferien.   

Det er virkeligheden for op mod 50.000 børn, der vokser op i fattigdom i Danmark. Det kan sætte negative spor gennem livet. For når der ikke er penge og overskud til at være en del af sociale aktiviteter, ferier og fritidstilbud, som andre børn og unge, bliver man sat på kanten af fællesskaberne. Resultatet kan være social isolation, mindsket trivsel og svagere faglighed. 

Sådan hjælper vi børn ramt af fattigdom 
Gennem indsatser drevet af frivillige kræfter landet over hjælper vi børn, der lever i fattigdom eller på andre måder befinder sig i udsatte positioner, ind i positive lokale fællesskaber. Vi arrangerer ferielejre, familieture, fastelavnsfester og fællesspisning, der giver nye venner, gode oplevelser og et pusterum i hverdagen.  

Over 2.800 børn og unge deltager hvert år i de frivillige sociale aktiviteter.   

Vi arbejder samtidig for, at politikerne sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom i Danmark. Vi arbejder blandt andet for, at politikerne vedtager en handleplan mod børnefattigdom, og at der genindføres en fattigdomsgrænse.  

I 2022 har i alt 3.000 børn og unge deltaget i lokale, sociale aktiviteter, der har givet fællesskab, smil på læben og nye venskaber.