Politikerne ser passivt til, mens børn bombarderes med reklamer for fedt og sukker

Din datter sidder i sengen og scroller på telefonen. Hun hører dig knap, da du beder om hjælp med at dække bord.

'Hvad ser du,' spørger du.

Hun trækker på skuldrene og viser dig skærmen.

En fedtet burger snurrer rundt til dansemusik, efterfulgt af en video med regnbuefarvet slik drysset med sukker. Videoen afløses af en influencer, der matcher sit outfit med farverige chokoladebarer.

Med et frivilligt kodeks fra 2008 har fødevareindustrien haft 17 år til at vise, at de selv kan regulere markedsføringen af produkter, som skader børns sundhed.

Alligevel viser tallene, at reklametrykket er ude af kontrol. Det er tid til at stramme markedsføringsloven, så børn får den beskyttelse, de har brug for.

Vi anbefaler, at der indføres strammere markedsføringsrestriktioner via lovgivning, som beskytter børn og unge op til 18 år.

Lovgivningen bør dække en bred vifte af markedsføringskanaler og -strategier, der henvender sig til børn og unge, herunder digitale medier, konkurrencer, apps, influencere og spil.

Derudover bør Fødevarestyrelsen udvikle en ernæringsprofilmodel til at klassificere føde- og drikkevarer, der skal begrænses fra markedsføring.

Beskyt vores børn
Et klart flertal af den voksne befolkning bakker op om at begrænse markedsføringen af usunde fødevarer til børn og unge, ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Når forældre ser omfanget af markedsføringen af usunde fødevarer rettet mod børn, støtter 74 procent en lovgivning, der effektivt beskytter børn og unge.

Ansvaret for vores børns sundhed kan ikke hvile på børnene selv – og med det massive reklametryk, vi ser i dag, kan det heller ikke overlades til forældrene alene. Politikerne, fødevareindustrien og virksomhederne, forhandlerne, bureauerne og influencerne har et ansvar, de ikke længere kan ignorere.

Der er brug for klare politiske rammer, der begrænser markedsføringen af usunde føde- og drikkevarer på digitale medier.

Det er ikke fair, at børn fortsat overlades til selv at modstå et massivt markedsføringspres fra en fødevareindustri, der sætter profit over sundhed.

Det resulterer i usunde kostvaner, overvægt og dårlig trivsel hos vores børn, og det er en pris, der er alt for høj. 

Du bliver forpustet. Men for din datter er det bare endnu en dag på de digitale medier.

Børn bombarderes med usund mad
En ny optælling fra Kræftens Bekæmpelse viser, at børn og unge i gennemsnit ser 26 opslag om usunde føde- og drikkevarer om dagen på digitale platforme.

De bombarderes med billeder af slik, sodavand og fastfood. En udvikling, som tidligere undersøgelser fra blandt andet Hjerteforeningen også bekræfter. 

Reklamer, konkurrencer og influencerindhold skubber konstant de usunde valg i børns retning. Virksomhederne bruger markedsføringstricks til at engagere og fange børn og unge, og ofte udviskes skellet mellem underholdning og reklame. 

Børnene gennemskuer ikke altid, at de udsættes for markedsføring – for dem er det bare underholdning, hvilket gør dem lette at manipulere.

Når børn og unge konstant eksponeres for reklamer for usunde føde- og drikkevarer, påvirker det deres valg. De udvikler et større behov for at indtage sukkerholdige, salte og fede fødevarer, og deres forbrug stiger.

Det stjæler også pladsen fra de næringsholdige fødevarer, som ellers burde fylde i deres daglige måltider. Børn og unge indtager nemlig op til fem gange så mange søde sager, som der er plads til i den anbefalede kost.

Det fører til et usundt kostmønster og øger risikoen for, at flere børn skubbes ud i overvægt.

I dag lever hvert femte barn med overvægt, og det påvirker deres trivsel og sociale liv.

Syv ud af ti bærer overvægten med sig ind i voksenlivet, hvor risikoen for sygdomme som type 2-diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme stiger markant. 

En mere effektiv lovgivning er nødvendig
Der findes i dag ingen effektiv lovgivning, der beskytter børn mod markedsføring af usunde fødevarer. Kontrollen er overladt til fødevarebranchen selv – og det har vist sig at være som at sætte ræven til at vogte gæs.

Debatindlæg fra Altinget, 25. marts 2025