Skole og foreninger

Sådan gør du, hvis I er en  forening, idrætsklub, skole, efterskole, højskole eller anden uddannelsesinstitution, som gerne vil bakke op om Red Barnets landsindsamling .

Hvornår
Sæt et stort X i kalenderen søndag d. 7. september 2025. Fortæl elever, medlemmer af foreningen, forældre eller andre relevante, at der er indsamling den dato og, at de kan være med til at gøre en kæmpe forskel, imens de får lidt frisk luft og kilometer i benene.

Gør indsamlingsdagen til en hyggelig og fælles begivenhed fx. med fælles morgenmad eller afslut dagen sammen - måske har I lyst til at fejre, hvor meget jeres forening/skole har samlet ind?

Vælg en koordinator
Vælg en tovholder fra skolen eller foreningen, som koordinerer og planlægger indsamlingsdagen. Det er den person, som vælger jeres ruter og modtager indsamlingsmaterialer, da vi sender dem til den som opretter tilmeldingen - I skal ikke hente eller aflevere noget, da indsamlingen er kontantløs og sker via bidrag per SMS eller MobilePay. 

Vælg ruter
Når I har planlagt dagen og ved ca. hvor mange der er med til at indsamle, skal I finde ud af, hvor mange ruter I gerne vil gå. Vi anbefaler at gå 2 personer sammen og samle ind. Hvis I fx er 30 efterskoleelever, kan I fx vælge 10-15 ruter, så er der 2-3 personer om hver rute. Er det en forening med voksne, kan I måske vælge flere ruter, og kun være 2 personer pr. rute. 

I skal altså ikke tilmelde hver enkelte indsamler, men kun vælge antallet af ruter, som I gerne vil samle ind på. I kan altid framelde eller tilvælge flere ruter senere, hvis antallet ændrer sig. 

Sådan tilmelder du skole eller forening
Gå ind på landsindsamlingens tilmeldingsside for skoler og foreninger.  

  1. Vælg 'postnummer' og eventuelt 'vej', i jeres lokalområde
  2. Vælg herefter en af de foreslåede ruter. Udfyld kun tilmeldingen med navn og adresse på den som koordinerer tilmeldingerne.  
  3. Når den første rute er valgt og gennemført, klikkes derefter på 'vælg endnu en rute'. Således tilmeldes det antal ruter på samme profil, som I skal bruge på indsamlingsdagen.

Indsamlingsmaterialer mv. bliver sendt med post til jer
I løbet af august sender vi kuvert med indsamlingsskilte, print af ruterne informationsbrev og flyers direkte til adressen oplyst ved tilmelding.  

Da vores landsindsamling er kontantløs kan I kun modtager donationer via SMS eller MobilePay. I modtager en unik QR-kode, som skal sættes på indsamlingsskiltene - og donorerne vil give et bidrag, skal de blot scanne koden på skiltet med deres telefon via MobilePay appen. Det er let! - og betyder også at imens gruppen samler ind, sender vi SMS´er til koordinatoren, så I kan følge med i hvor meget, der bliver indsamlet via MobilePay på Jeres indsamling.

Se videoen, om hvordan man indsamler kontantløs her. 

Tidsrum for indsamlingen
I må samle ind mellem kl. 10:00 og 18:00. Det tager typisk omkring 3 timer at gå en rute.

Da indsamlingen er kontantløs, er der ingen indsamlingsbøtter eller andet, der skal afleveres, når I er færdige.

Print diplom
Efter indsamlingen kan I downloade, designe og printe jeres eget diplom, til at hænge op i klubhuset eller i klassen og lignende.

Rigtig god fornøjelse og tak for opbakningen