Bliv frivillig på en af vores

Ferielejre

Vær med til at skabe uforglemmelige oplevelser for børn i udsatte positioner 

Hvert år arrangerer Red Barnet ferielejre for børn, unge og familier, som befinder sig i socialt, kulturelt eller økonomisk udsatte positioner og ikke har mulighed for at få de samme ferieoplevelser, som deres kammerater får.

Der er lejre for børn på 5-12 år og deres forældre, børnelejre for børn på 8-12 år, og teenage/ungelejre for aldersgruppen 13-15 eller 16-18 år.

Du kan komme med på lejr som:

  • Lejrfrivillig, hvor du er med til at planlægge og afvikle sjove aktiviteter for og med børn, unge og familier, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie. 
  • Lejrleder, hvor du får ansvar for at planlægge, afvikle og evaluere lejrene. Du har også pædagogisk og ledelsesmæssigt ansvar for lejren og frivilligteamet.
  • Køkkenfrivillig, hvor du spiller en vigtig rolle i at få lejren til at køreMåske er du en haj i køkkenet eller bare glad for at lave mad.

Vi tilbyder dig:

  • Erfaring med at udvikle og gennemføre en fantastisk lejr i et stærkt frivilligt fællesskab
  • Kompetenceudvikling og løbende sparring om lejrafholdelse, sikkerhed og socialt arbejde
  • Uforglemmelige stunder i lejrbålets skær med børn og deres familier

Når du tilmelder dig
Vi mangler særligt frivillige i Faaborg, Odense, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Vejle, Bornholm, Vejen og Herning.

Tilmeld dig som frivillig via knappen herunder, og vælg gerne en af disse byer i formularen på næste side.

Spørgsmål og svar om Red Barnets ferielejre

Som lejrfrivillig vil du være med til at planlægge og afvikle sjove, trygge og inkluderende aktiviteter for børn, unge og familier. De specifikke opgaver aftales nærmere med de frivillige lejrledere.

Er du en haj i køkkenet eller bare glad for at lave mad, kan du også blive køkkenfrivillig på lejren. Som en del af køkkenholdet på en lejr står du for at planlægge, indkøbe, forberede og lave lejrens måltider – og kun fantasien sætter grænser, når menuen skal planlægges.

Som lejrleder får du det overordnede ansvar for planlægning, afviklingevaluering og afrapportering af lejrene. Det er din opgave at have det overordnede pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for lejren og frivilligteamet.

Du sikrer en god kontakt til familierne og samarbejde med lokalbestyrelsen, for eksempel i forbindelse med lejrens budget. Vi opfordrer til, at du deler ansvaret med en medleder.

Der afholdes ferielejre i vinterferien, sommerferien, i weekenderne i august og september samt i efterårsferien. Planlægningen starter cirka et halvt år før afholdelse af selve lejren, hvor du skal regne med at bruge cirka 15 timer om måneden.

Du bruger mellem 2-6 dage på afholdelse af selve lejren og cirka 3-5 timer på evaluering efterfølgende.

Vi har lejre i hele landet, som arrangeres af lokalforeningerne, og holdes i naturskønne omgivelser. Derfor er de ikke altid geografisk placeret samme sted, som lokalforeningen er. Du kan kontakte kluboglejr@redbarnet.dk for at få mere info om, hvor lejrene planlægges og afvikles.

Der er ikke noget krav til din faglige baggrund. Du skal have lyst til at give børn og familier i udsatte positioner gode oplevelservære struktureret og god til at holde overblik samt være engageret, ansvarlig og rummelig i din tilgang til mennesker. 

Har du lyst til at høre mere om at være frivillig på en af Red Barnets ferielejre?

Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en frivillig fra Red Barnets lokalafdeling i dit område. Sammen finder I ud af, hvordan du bedst kan være med til at gøre en forskel på en af Red Barnets fereielejre.