Regeringens finanslovsforslag for 2026 er fremlagt, men en afgørende gruppe er igen overset: Børn, som vokser op med vold. Det er bekymrende, når hvert sjette barn i Danmark er udsat for vold i hjemmet. Nu er det afgørende, at Folketinget bruger efterårets forhandlinger til at stille krav om en national handleplan til bekæmpelse af vold mod børn.
Alle børn har ret til et liv uden vold. Det er en grundlæggende rettighed, som Danmark er forpligtet til at beskytte gennem FN’s Børnekonvention. Det er ikke noget, politikerne kan vælge fra. Det er en pligt. Derfor er vores opfordring klar: Danmark skal have en langsigtet national handleplan, der bekæmper vold mod børn. Ikke flere puljer. Ikke flere halve løsninger. Ikke flere svigt.
Der er ikke længere tvivl om, at vold mod børn er et problem. Alligevel er det ikke omtalt i det finanslovsforslag, som regeringen har præsenteret for 2026. Det sender et tydeligt, trist signal om, at børn udsat for vold ikke er en reel prioritet for den samlede regering.
Justitsministeren er ellers gået ind i kampen om at stoppe volden. Det begyndte med ministerens bog om sin egen fortælling, efterfulgt af få initiativer, og nu afventer vi nogle endnu ukendte 'yderligere tiltag'. Social- og Boligministeriet har også nedsat en arbejdsgruppe om vold mod børn, som er kommet med en række anbefalinger, der er fulgt op af tre enkeltstående initiativer med få midler. Begge dele er samlet set godt. Men vi er uendelig langt fra at være i mål, og vi mangler den samlede plan, der kan sikre en barndom fri for vold.
Tiden er inde til at sætte massiv handling bag de mange politiske udmeldinger og tage næste skridt: En langsigtet national handleplan, der samler indsatsen, forankrer ansvaret og sætter børnene i centrum.
Vi ved, at politisk forandring er mulig. Med overgrebspakken i 2013 tog et bredt flertal i Folketinget ansvar og
afsatte 268 millioner kroner til området. Det gav os bl.a. børnehusene, som er et vigtigt og varigt løft. Men problemerne er langtfra løst. Alt for mange børn udsættes stadig for vold. Hver dag.
Vi skal ikke ret langt væk, før problemet bliver taget anderledes alvorligt: Norge har indført en
handleplan med over 100 konkrete tiltag, som der er afsat 120 millioner norske kroner til årligt. I Sverige ligger der et forslag klar til regeringen om en
national strategi målrettet vold mod børn, hvor der er lagt op til at investere mere end en milliard svenske kroner i at stoppe vold mod børn.
I Danmark har børnene ikke deres egen handleplan til bekæmpelse af vold. De må nøjes med et enkelt sidekapitel i handleplanen om partnervold. Men det løser ikke problemet. For vold handler ikke kun om at være vidne til vold i hjemmet, og børnene skal selvfølgelig ikke være et appendiks til de voksnes handleplan. Børn er en særlig gruppe, som ikke selv kan sikre deres rettigheder eller opsøge beskyttelse, når de udsættes for vold. Ofte er det dem, barnet er allermest afhængigt af, der står bag volden. Derfor skal børn i Danmark selvfølgelig have deres egen handleplan – ligesom børnene i Norge og Sverige på forskellig vis har det.
Når en patient udviser de første tegn og signaler på kræft, sikrer kræftpakkerne et sammenhængende og forudsigeligt forløb. Fra tidlig opsporing til undersøgelse, behandling og opfølgning. Ingen accepterer, at kræftpatienter overlades til tilfældigheder. Sådan bør det også være for børn, som udsættes for vold. Ingen tilfældigheder. Ingen huller.
En national handleplan skal med andre ord give børn en garanti for en sammenhængende indsats og skabe varige forandringer for børn udsat for vold.
Det kræver, at planen bygger på følgende principper:
- Systematisk forebyggelse – tidlig opsporing og handling før volden sker.
- Børnevenlig hjælp – rettidig og ensartet støtte i hele landet.
- Børns stemmer i centrum – børn som aktive medskabere af løsninger.
- Helhed og sammenhæng – fælles indsats på tværs af ministerier, sektorer og myndigheder.
- Tværgående samarbejde – klare rammer og ansvar på tværs af aktører.
- Et langsigtet perspektiv – række ud over valgperioder med løbende opfølgning.
- Skalerbarhed – indsatser, der kan afprøves, dokumenteres og udrulles nationalt.
Vi kommer ikke uden om, at en national og tværministeriel handleplan til at bekæmpe vold mod børn kræver massive investeringer. Derfor havde vi håbet, at regeringen havde fundet plads til den i sit vigtigste økonomiske udspil, finanslovsforslaget.
Nu er det i stedet afgørende, at Folketinget bruger efterårets forhandlinger til at rette op på svigtet og stille krav om en handleplan.
Regeringen og Folketingets partier har muligheden – og pligten – til at handle nu. Børnene har allerede ventet alt for længe. Vi skylder dem, at vi tager vold mod børn lige så alvorligt som kræft. Det handler om liv, trivsel og vores fælles samfund. Vi skal sikre børns ret til et liv uden vold – nu.
